20.10.22 kl. 1904
Torsdag den 20. oktober 2022, blev der i tidsrummet 10 - 11 lukket ned for udpumpningen af drikkevand fra Herringløse vandværk, da der skulle skiftes to trykfølere på rentvandssiden.
Kl. 1050 var udskiftningen tilendebragt og der blev atter startet for drikkevandsforsyningen.
Under tilbagestilling af alarmer på vandværkets SRO-anlæg (Styring- Regulering- og overvågningsanlæg), blev det bemærket at der var alarm på vandstanden i rentvandstanken. Vandstanden var registreret til 94cm (normal er 150cm). Det kunne også konstateres, at oppumpningspumpen i boringen gav blot 2m3/time. Normalen er 7m3/timen, hvilket er rigeligt til at følge med det daglige forbrug.
Boringen blev inspiceret, hvor det konstateredes, at pumpen startede – leverede 2m3/timen og stoppede efter 30 sek. drift. Derfor blev pumpen koblet fra styringen og direkte til sikringsskabet.
Brøndbore-firmaet AWELL blev tilkaldt for at undersøge pumpen for fejl, men er siden fundet i orden, da den kan levere 11m3/timen. Forbrugerne er her varslet om risiko for
Det blev konstateret, at lysningen i råvandsledningen er ca. 50%, hvorfor der er mistanke om blokering. Der er aftalt med AWELL at de fortsætter eftersøgning af blokkaden den 21.10 22 fra kl. 0730.
Et firma med speciale i rensning af vandledninger kontaktes 21.10.22.
Roskilde kommune er orienteret om sagen og Roskilde brandvæsen er kontaktet mht. levering af vand på tanke. Roskilde brandvæsen har ingen tankvogne, som er egnet til drikkevand.
Kl. 1830 blev udpumpningen stoppe, da vandet var misfarvet.
Det var forhåbningen, at boringen kunne levere vand nok til at forsyningen kunne genoptages den 21.10.22 i morgenstunden, men siden har boringen ikke kunne levere vand overhovedet.
Tidshorisont: I morgen den 21.10.22 genoptager vi fejlsøgning. Indtil fejlen er fundet, har vi ingen ide om, hvor lang tid det tager at rette fejlen.
Der vil løbende tilfalde orientering på vandværkets Facebog-gruppe og på hjemmesiden.
